Dagpengeland
Dagpengelands uafhængige facebooksideFacebookRSS






Dagpengeland som bog

Nu som bog: Den 29. marts 2012 udkom Dagpengeland på forlaget Gyldendal. Andet og mere end bloggen. Flere historier. Flere jobsøgnings- og personlighedsfif. Flere teknikker. Mere af det hele. Mere system. Endnu mere i dybden. Og som roman. En slags roman. En sand historie.
 
Den personlige balance er sikret. Jobbet er hjemme.
 
Bogen kan købes hos Gyldendal eller hos boghandlere landet over.
 
 
Pressen skrev:
 

 
"Overbevisende og stærkt underholdende. [...] Et satirisk skarpt billede af en beskæftigelsespolitik, der har forenet det værste af statslig kontrol og bureaukrati med inkompetent privat driftighed. Resultatet er vanvittig morsomt og rystende tragisk."
- Mikkel Andersson, Jyllands-Posten
5 stjerner
 

 
"Det er stor, stor samtidshumor, og manden har ikke engang bevæget sig ind i dagpengeland undercover på Günter Wallraff-måden, han er midt i det, og hans fire ugers ophold er betalt og dermed velsignet af staten. Af dig og mig. Det er genialt udtænkt. Man ydmyger folk så godt og grundigt, at de hellere vil leve af bær og snegle fra skoven end komme igen. [...]
 
Poker-fjæs Lau Aaen skriver det ligeud ad landevejen uden at konkludere noget eller kræve forandringer. Det er heller ikke nødvendigt. Man er glad for bare at være med som fluen på væggen og glad for, at en braldrerøv som Britta (og Jytte, Vinnie, Beatriz) endelig er blevet fyldestgørende portrætteret som de friske piger, de er, for man møder dem mange steder i positivitetsindustrien, hvor de opbygger hele mennesker fra bunden, griber dagen, kan og vil, sælger sig selv og siger godmorgen til en ny og spændende dag, som du kan få noget ud af, hvis du vil. Indtil nu har de været underligt fraværende i litteraturen."
- Pernille Stensgaard, Weekendavisen
 

 
"Lau Aaen har præsteret en tragikomisk fortælling, der nærmer sig holbergske højder. Fortællerens styrke er hans evigt naive tilgang, der yderligere udstiller det vanvittige for næsen af læseren."
- Mathias Sommer, Fyens Stiftstidende
 

 
"Private aktører, en Kafka’sk aktiveringslov og teoretisk telefoni bliver tragikomisk behandlet af den tapre unge mand, der går energisk til opgaven. Det er tåkrummende, vanvittig morsom og virkelig deprimerende læsning. Tonen er blid og dermed dødeligt sarkastisk."
- ALT for damerne
5 stjerner
 

 
"Lau Aaen har en overbevisende sans for underdrejet humor mixet med en eminent påtaget naivitet, der i den grad undergraver Integros lalleglade logik og frisk-fyr-agtige undervisningsform. [...] Dagpengeland er bidende ironisk og lakonisk skrevet med en indædt, underliggende indignation, som ikke er til at tage fejl af."
- Gudrun Hagen, KultuNaut
5 stjerner
 

 
"Portrætterne af kursuslærerne er bidende satire og afslører den grådige inkompetence, som den slags ligegyldig aktivering inviterer til. [...] Lad Dagpengeland blive tvangslæsning for beskæftigelsesministeren og indflydelsesrige politikere. Det kunne de lære meget af!"
- Klaus Haase, Dagbladet Arbejderen
 

 
"Tårerne triller af lige dele grin, frustration og forargelse, når man læser Dagpengeland. [...] Lau Aaen har med sin fantastiske jobsøgningskursusafsløringsbog (måske har han endda opfundet en ny genre?) givet luft til de frustrationer, som mange ledige må føle, og åbnet ballet til den helt fundamentalt nødvendige diskussion om, hvad vi vil med vores allesammens beskæftigelsesindsats. [...]
 
Lau Aaen skriver som Erlend Loe, når han er bedst og mest perfid: Knapt, spiddende, komisk. [...]
 
Dagpengeland bør sluges - hurtigst muligt, og mens beskæftigelsesdebatten raser - som stor litteratur og som sort samfundssatire - af alle med og uden job.
- Julie Asmussen, Journalisten
 

 
 
Dagpengeland udkommer på Gyldendal den 29. marts»Køb bogen her
 
 
Lau Aaen
Gyldendal
Udgivelsesdato: 29. marts 2012
 
1. udgave
Hæftet, 198 sider
ISBN: 9788702112894
Gyldendal 2012
Omslag: Rasmus Meisler, Spild af Tid ApS
 
 
 


 

 
 
 
 
 
Tilbage
 
 
 

Tilbage

Tilbage

Reaktioner